En del af Odsherred Kommune

Ny afdelingsleder på Grundtvigsvej

man, 11/02/2015 - 09:25 -- lib34

Efter en grundig ansættelsesprocedure med to samtalerunder og mellemliggende test er der fundet en ny afdelingsleder til Grundtvigsvej.
Valget er faldet på Stephen Morgan. Stephen er 49 år og kommer fra en stilling som viceskoleleder på Svend Gønge Skolen i Vordingborg. Stephen peger i sin ansøgning på, at han bl.a. finder stillingen spændende fordi der er tale om en udskolingsafdeling og så glæder han sig til at blive en del af et større ledelsesteam, som det der er omkring Nordskolen. Han lægger stor vægt på, at få etableret et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem lærere, ledelse og forældre.


Stephen er blevet lærer relativt sent, da han først har haft en karriere i den grafiske branche, både som ansat og selvstændig. Stephen har som lærer linjefagene matematik, musik, billedkunst, og sløjd, har taget en før-lederuddannelse og har taget de fleste moduler i en diplom i ledelse.
Det er således en meget bredt funderet leder der er valgt, og med til billedet hører også, at Stephen er aktiv musiker.
Vi glæder os til at byde Stephen velkommen i stillingen 1/12